5 gode råd til at gøre babysvømning til en succes:

1. Svømmeturen starter allerede derhjemme:
Giv jer god tid derhjemme til at pakke svømmetasken og gøre jer klar til at komme ud ad døren. Hvis du stresser, inden I skal af sted, registrerer dit barn lynhurtigt den følelse uden at kunne forstå, hvad det bunder i.
 
Du får brug for:
  • Badeble og blebuks.
  • Barnet skal være iført en badeble og tætsiddende blebukser, som passer i størrelsen. Begge dele kan købes i nogle dagligvarebutikker, hos babyudstyrsbutikker, Matas eller på nettet. De kan IKKE købes i Mølholmbadet.
  • Min 2 håndklæder/morgenkåbe eller lignende - et til og bære barnet i ind og ud af svømmehallen og et tørt til og pakke dit barn ind I når du har badet det efter svømningen.
  • Vaskesæbe til barnet. Da klor er hård for huden, - er det vigtigt at du får vasket alt kloren af.
  • Mad til dit barn, hvis du ikke ammer. Børnene bliver normalt meget sultne af at svømme og har ofte brug for en flaske inden hjemturen.
  • Mølholmbadet har pusleplader og babybadekar, som du kan låne. Du finder begge dele i depotrummet ved siden af svømmehallen. Du bedes stille det på plads efter brug.
  • Husk en lille hue til når I forlader svømmehallen - selvom der ikke er koldt udenfor, vil barnets hår og øre være fugtige.
2. Hyg jer med at klæde om:
Et lille barn bliver bombarderet af indtryk i svømmehallen. Der er nye lyde, dufte og halvnøgne mennesker over det hele, så sørg for at have god tid til at klæde om og vær nærværende over for dit barn, så det føler sig trygt og nemmere kan møde alt det nye.

3. Følg barnet i vandet:
Vær opmærksom på dit barns signaler, når I kommer i vandet. Nogle børn kaster sig ud i det, og synes det er vildt fedt, mens andre er lidt mere tilbageholdende og lige skal vænne sig til vandet, inden de begynder at plaske rundt.

4. Gør verden lille for dit barn:
Hvis dit barn føler sig usikker og begynder at græde efter få minutter, så sørg for at gøre verden lille og skab masser af tryghed. Sig, at det går fint, og vis, at du er lige her. Du kan også have sutten med til at give ekstra tryghed. Gå eventuelt op af vandet og trøst dit barn. Når det er faldet til ro, kan I prøve at gå ned i vandet igen.

5. Stop mens legen er god:
En god tommelfingerregel er, at I de første gange ikke er i vandet længere end 10-20 minutter. 10 minutter er kort tid for dig, men utrolig lang tid for den lille, og det er meget bedre at slutte, mens det er sjovt og hyggeligt, for så er det de følelser, den lille husker babysvømningen for.

Hvornår kan barnet starte:
  • Barnets navle skal være helet og faldet af.
  • Barnet skal veje over 4 kg.
  • På dette tidspunkt kan din lille svømmer holde på kropsvarmen og risikerer ikke at få infektioner via navlen.
Hvornår kan mor starte:
  • Mor skal være holdt op med at bløde.
  • Hvis barnet er født ved kejsersnit, skal evt. syninger/klips være fjernet.
  • Mor skal have været til 8 ugers undersøgelsen hos egen læge efter fødslen.
  • Far kan eventuelt begynde med babysvømning, hvis mor skal have lidt mere tid til at komme sig, men I gerne vil begynde med babysvømningen.
For yderligere information se venligst nedenstående:
Som en fisk under vandet: For mange er babysvømning lig med selve dykket under vandet, som babyer er så berømte for at kunne. Der findes mange forklaringer og teorier omkring den såkaldte dykkerefleks. Blandt andet er det en gængs opfattelse, at det kun er de første par måneder, at ens baby kan finde ud af at svømme under vandet helt selv. Men det passer ikke.
De seneste forskningsresultater viser, at refleksen forsvinder langt senere, end man hidtil har troet. Hvis den overhovedet forsvinder. Så det er aldrig for sent at gå til babysvømning og prøve at sende sin baby på dykketur.
Dykkerrefleksen: Dykkerefleksen er en snedig anordning, som udløses i halsen/svælget i området over stemmebåndet. Langt de fleste børn dykker med åben mund og åbne øjne, og der er ingen grund til bekymring.
Når væske kommer ned i svælget, går der et signal op til hjernen, der fortæller, at nu skal luftvejene beskyttes, og så lukkes der af. Det kan sammenlignes med delfinens lufthul.
Svømmerefleks: Når barnet er under vandoverfladen træder svømmerefleksen ind og påvirker barnet til at spjætte med svømmelignende bevægelser.
Det stimuleres ved, at forældrene bevæger barnet rundt i bassinet, så barnet mærker vandet ”stryge” mod huden. Derfor, husk at bevæge jer rundt. Lad være med at stå på den samme plet hele tiden.
Synkerefleks: Når barnet efter dykket kommer til overfladen igen, starter synkerefleksen for at synke eventuelle vandrester i svælget, så barnet atter kan trække vejret roligt. Nogle børn hoster, fordi et par dråber vand måske irriterer lidt i halsen, men det går hurtigt over.
Alt dette går hurtigt og helt automatisk, og langt de fleste børn tager det at dykke meget afslappet. Når vi vil dykke, giver vi barnet et signal/kommando, så de på sigt vil lære at genkende manøvren og har mulighed for at forberede sig, før de dykkes under vandet.
Når barnet genkender signalet, forsvinder dykkerrefleksen, og den bliver erstattet med en betinget refleks, altså en handling barnet selv styrer. Hvis dykket ikke lykkes så godt, er det i de fleste tilfælde, fordi barnet trænger til lidt mere tid til at vænne sig til de nye omgivelser og nye indtryk. Alt det hjælper jeres instruktører jer med.
At man er tryg, er alfa og omega og samtidig forudsætningen for, at det lykkes. Ellers kan man for en tid fokusere på andre øvelser og senere vende tilbage til dykket. I må hverken presse jer selv eller barnet. I risikerer at miste glæden ved at svømme, og hvis det er barnet I presser, så mister barnet ud over glæden også tilliden til jer i vandet.
Målet med dykket er, at det ikke er en isoleret øvelse i sig selv, men en naturlig del i at være i vand. At barnet på sigt frit og afslappet kan svømme, glide og svømme igennem vandet er vigtigt, nogle er født til det, og andre skal lære det, men – alle kan lære det.
 
GEVINSTER VED BABYSVØMNING:
Fremmer den motoriske udvikling:
I vandet har barnet ikke en stor og tung ble på, intet tøj eller underlag som forhindrer det i at bevæge sig fuldt ud. I vandet får barnet fuld bevægelsesfrihed, og det fremmer barnets motoriske udvikling samt sansemotorikken. Noget barnet kan høste gavn af hele livet.
Styrker hjerte og lunger:
Det tryk som vandet udøver på vores krop påvirker blodbanerne og hjertet arbejder hårdere på en skånsom måde. (Bare at komme ned i vand øger dit stofskifte med seks procent godt at vide for den magelige, der vil tabe sig).
Det samme gælder vejrtrækningen. Man skal bruge flere kræfter på at trække vejret i vand pga. trykket, og det er med til at styrke hele vejrtrækningsapparatet.
Social stimulans:
Babysvømmeprogrammet vil være lavet sådan, at børnene får masser af social stimulans, samspil og kontakt med både forældre og de andre børn og forældre på holdet. Forskning fra Tyskland viser desuden, at babysvømning fremmer selvstændighed og intellektuel udvikling.
Samspil:

Der findes ikke noget andet element, der giver så mange umiddelbare reaktioner som vand, og I vil opleve, at I hurtigt bliver meget gode til at aflæse jeres børn.
Vandtilvænning:
Barnet bliver vandtilvænnet, hvilket vil sige, at barnet bliver trygt omkring og i vand og ikke gribes af panik i uventede situationer. Barnet skal gerne være fortroligt med følelsen af at få vand på krop og ansigt. Det kan man træne hjemmefra i babybadekarret, bruseren eller ved at hælde lidt vand over barnets ansigt og krop med en lille vandkande/spand.
Tidlige svømmere:
Et konsekvent baby- og børnesvømmeskoleforløb, som vi har i Vejle Svømmeklub, giver tidlige svømmere. Meget er afhængig af hvor sjovt, I har det sammen i vandet, men også af hvordan, I hjælper og støtter jeres barn, samt om I er modige nok til at lade barnet få lov at prøve. Der vil komme dage, hvor den lille ikke er lige så veloplagt eller helt på tværs. Så må vi sammen tilpasse timen til mere hygge og afslapning.